De typiske indsatser, man benytter til at fastholde en medarbejder, er:
De sociale kapitler
I overenskomstens sociale kapitler er der mulighed for at fravige overenskomstens aftaler om løn- og arbejdsvilkår. Det kan fx dreje sig om, at virksomhed og medarbejder aftaler at ændre arbejdsopgaverne, at medarbejderen går ned i tid, eller at der bliver taget nogle særlige hensyn, som fx at undgå tunge løft, krævende kundekontakt, skiftende arbejdstider eller lignende.
Virksomheder, der ikke har tegnet overenskomst eller har en overenskomst uden sociale kapitler, er stadig forpligtet til selv at forsøge at fastholde medarbejderen.
I sådanne tilfælde er der tale om ansættelse på særlige vilkår, som svarer til, hvad der ville kunne aftales efter de sociale kapitler i overenskomsten.
Ansættelse på særlige vilkår anvendes i tilfælde, hvor:
- der ikke findes en overenskomst
- overenskomsten ikke indeholder et socialt kapitel
- de sociale kapitler i overenskomsten ikke er tilstrækkeligt udfyldt.
§ 56
Hvis en medarbejder har en kronisk eller langvarig sygdom, som giver mere end ti sygedage om året, kan man lave en §56 aftale. Den betyder, at arbejdsgiver får refunderet sygedagpenge allerede fra første sygedag, når der er tale om sygefravær på grund af den pågældende sygdom.
Det, at den ansatte er sygemeldt, og måske har en §56-aftale, er ikke i sig selv nok til, at det anses som et reelt forsøg på fastholdelse.
Læs lov mere om §56-aftale
Afprøvning i nyt arbejdsområde
Hvis der er brug for at flytte medarbejderen til et helt nyt arbejdsområde, som kræver en særlig optræning, er der mulighed for at få støtte til en mentor. Mentoren er ofte en erfaren kollega, som i en periode kan hjælpe medarbejderen godt i gang med de nye arbejdsopgaver. Jobcentret dækker lønomkostningerne for mentoren i de bevilgede mentortimer.
Der kan også være mulighed for arbejdsprøvning, hvis medarbejderen skal afprøve helt nye arbejdsområder på arbejdspladsen.
Hjælpemidler eller mindre arbejdspladsindretninger
Jobcentret kan hjælpe, hvis medarbejderen på grund af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har brug for særlige hjælpemidler eller mindre indretninger af arbejdspladsen. Der skal være tale om hjælpemidler eller indretninger, som ikke er almindeligt forekommende på arbejdspladsen.
Der kan fx være tale om særligt computerudstyr, specielt værktøj, en særlig stol eller apps, som hjælper med at tilrette de daglige arbejdsopgaver.
Personlig assistance
Hvis medarbejderen har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan jobcentret bevilge personlig assistance. Den personlige assistance er ofte en kollega, som hjælper medarbejderen med de bestemte dele af arbejdsfunktionen, som vedkommende ikke selv kan løse. Der kan fx være tale om en kollega, som hjælper medarbejderen med tunge løft eller med at strukturere de daglige opgaver. Virksomheden får tilskud til lønnen.
Personlig assistance kan som udgangspunkt gives i op til 20 timer om ugen - i særlige tilfælde dog op til 37 timer om ugen. Som hovedregel beregnes tilskuddet ud fra studentertimelønssatsen, der er fastlagt i overenskomsten mellem HK og Staten. Pr. 1. april 2020 udgør tilskuddet 124,38 kr. I særlige tilfælde kan tilskuddet være højere.