Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Temaer
  3. Fleksjob
  4. Om fleksjob for virksomheder
  5. Fastholdelsesmuligheder

Fasthold en medarbejder med nedsat arbejdsevne

Overvej først de muligheder for fastholdelse, som bedst muligt tillader din medarbejder at blive på det ordinære arbejdsmarked. Det vil sige, inden et fleksjob kommer i betragtning. 

En medarbejder med nedsat arbejdsevne behøver ikke at få et fleksjob. Ofte kan mindre justeringer i jobbet betyde, at medarbejderen uden yderligere indsats kan klare arbejdet igen.

Husk dokumentation, når du fastholder

Når I starter med at justere i en medarbejders arbejdsopgaver, arbejdspladsindretning eller tager særlige hensyn, ved I aldrig, hvordan sagen udvikler sig.

Måske finder I den rette løsning med små tilretninger, måske skal der mere til.

Derfor er det altid en god ide at dokumentere de tiltag, I laver. Dem kan I få brug for senere. Hvis der på et tidspunkt skulle blive behov for et fleksjob, er reglerne sådan, at virksomheden selv i mindst 12 måneder skal have forsøgt at fastholde medarbejderen på ordinære vilkår, før et fastholdelsesfleksjob kan bevilges. 

Læs mere om dokumentation, når du fastholder

Indsatser til fastholdelse

På indsatstrappen her kan du se på hvilke trin, man oftest gør brug af de forskellige ordninger.

De forskellige ordninger kan kombineres. 

Kontakt dit lokale jobcenter for at høre, hvad der kan lade sig gøre i netop jeres tilfælde.

De typiske indsatser, man benytter til at fastholde en medarbejder, er:

De sociale kapitler

I overenskomstens sociale kapitler er der mulighed for at fravige overenskomstens aftaler om løn- og arbejdsvilkår. Det kan fx dreje sig om, at virksomhed og medarbejder aftaler at ændre arbejdsopgaverne, at medarbejderen går ned i tid, eller at der bliver taget nogle særlige hensyn, som fx at undgå tunge løft, krævende kundekontakt, skiftende arbejdstider eller lignende.

Virksomheder, der ikke har tegnet overenskomst eller har en overenskomst uden sociale kapitler, er stadig forpligtet til selv at forsøge at fastholde medarbejderen.

I sådanne tilfælde er der tale om ansættelse på særlige vilkår, som svarer til, hvad der ville kunne aftales efter de sociale kapitler i overenskomsten.

Ansættelse på særlige vilkår anvendes i tilfælde, hvor:

  • der ikke findes en overenskomst
  • overenskomsten ikke indeholder et socialt kapitel
  • de sociale kapitler i overenskomsten ikke er tilstrækkeligt udfyldt.

Se eksempler på fastholdelse

§ 56

Hvis en medarbejder har en kronisk eller langvarig sygdom, som giver mere end ti sygedage om året, kan man lave en §56 aftale. Den betyder, at arbejdsgiver får refunderet sygedagpenge allerede fra første sygedag, når der er tale om sygefravær på grund af den pågældende sygdom.

Det, at den ansatte er sygemeldt, og måske har en §56-aftale, er ikke i sig selv nok til, at det anses som et reelt forsøg på fastholdelse.

Læs lov mere om §56-aftale 

Afprøvning i nyt arbejdsområde

Hvis der er brug for at flytte medarbejderen til et helt nyt arbejdsområde, som kræver en særlig optræning, er der mulighed for at få støtte til en mentor. Mentoren er ofte en erfaren kollega, som i en periode kan hjælpe medarbejderen godt i gang med de nye arbejdsopgaver. Jobcentret dækker lønomkostningerne for mentoren i de bevilgede mentortimer.

Der kan også være mulighed for arbejdsprøvning, hvis medarbejderen skal afprøve helt nye arbejdsområder på arbejdspladsen.

Læs mere om mentor

Hjælpemidler eller mindre arbejdspladsindretninger

Jobcentret kan hjælpe, hvis medarbejderen på grund af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har brug for særlige hjælpemidler eller mindre indretninger af arbejdspladsen. Der skal være tale om hjælpemidler eller indretninger, som ikke er almindeligt forekommende på arbejdspladsen.

Der kan fx være tale om særligt computerudstyr, specielt værktøj, en særlig stol eller apps, som hjælper med at tilrette de daglige arbejdsopgaver.

Læs lov om hjælpemidler

Personlig assistance

Hvis medarbejderen har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan jobcentret bevilge personlig assistance. Den personlige assistance er ofte en kollega, som hjælper medarbejderen med de bestemte dele af arbejdsfunktionen, som vedkommende ikke selv kan løse. Der kan fx være tale om en kollega, som hjælper medarbejderen med tunge løft eller med at strukturere de daglige opgaver. Virksomheden får tilskud til lønnen.

Personlig assistance kan som udgangspunkt gives i op til 20 timer om ugen - i særlige tilfælde dog op til 37 timer om ugen. Som hovedregel beregnes tilskuddet ud fra studentertimelønssatsen, der er fastlagt i overenskomsten mellem HK og Staten. Pr. 1. april 2020 udgør tilskuddet 124,38 kr. I særlige tilfælde kan tilskuddet være højere. 

Se aktuelle satser på STARs hjemmeside 

Fastholdelse af sygemeldt

Hvad gør du, når du har en sygemeldt medarbejder, du gerne vil fastholde i job?

Fastholdelse ved fravær

Hvad gør du, når du har en medarbejder, der har øget eller stort fravær, du gerne vil fastholde i job?

Spørgsmål til lovstoffet?

Ring eller skriv til vores ekspert på området.

Gratis service for virksomheder, kommuner og jobcentre.

Vi rådgiver IKKE privatpersoner

Cabis service dækker ikke privatpersoner, da vi udelukkende rådgiver virksomheder, kommuner og professionelle aktører.

Er du borger med et spørgsmål, skal du kontakte din kommune, din fagforening eller a-kasse.

 Find dit lokale jobcenter

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven

Anne Brændbyge

Sygedagpenge | Fleksjob | Job og handicap | Ressourceforløb | Rehabiliteringsteams | Tværfagligt samarbejde | Fortolkning og formidling af lovstof
Tilgå Anne Brændbyge på LinkedIn